Sermoneta

Kommunens:

Areal 45 km2

Befolkning 6796

Det er ikke muligt at finde sikre vidnesbyrd om Sermonetas oprindelse. Historien blander sig med legender og fortæller om forskellige folk, der i dette velbeskyttede område fandt et godt sted at slå sig ned. Dette, sammen med et faktum, at de første skrevne kilder daterer sig så sent som efter det XII årh., gør det umuligt at sige noget sikkert om byens oprindelse. Det er sandsynligt, at byens oprindelige navn var Sulmo, som af romerne blev ændret til Sulmoneta fordi de havde ofret til gudinden Moneta inden de indledte slaget, der lod dem erobre byen.

Igennem hele den romerske periode var Sermoneta en fremgangsrig by, ikke mindst takket være den strategiske placering oven for via Appia. Der er adskillige arkæologiske vidnesbyrd: ruiner af templer, rester af en villa, som mange mener har tilhørt Caracalla, samt nogle stentavler med romerske navne og en gravurne med navnet på en romersk patricier. Endelig findes et tempel fra denne periode, hvoraf der dog i dag kun er nogle rester at se, og som senere er blevet bygget ind i kirken Santa Emerenziana. Efter Romerrigets nedgangstid er den historiske dokumentation imidlertid så sparsom, at det er sandsynligt, at området blev fuldstændig forladt.

Den mest interessante periode for Sermoneta er dog middelalderen, som er tæt knyttet til familien Caetani. Sammen med Ninfa og Norma hørte den til de byer og territorier, som Bonifacius VIII’s nevø Pietro Caetani fik foræret af paven i 1303. Disse var i Caetanislægtens eje indtil Borgia’erne bemægtigede sig dem ved svindel omkring 100 år senere. I 1499 gav Alexander VI dem til sin datter Lucrezia Borgia, som igen gav dem til sin søn Rodrigo. I 1504 genindsatte Julius II Caetani’erne i lenet med Sermoneta og de omkringliggende byer med en pavelig bulle.

De to århundreder med intenst liv mellem slutning af 1200-tallet o 1400-tallet har givet Sermoneta den byplan og de monumenter, der i dag gør den til en middelalderlig perle. De mange kirker spredt ud over territoriet, borgen og bymurene bevidner den fremtrædende rolle, byen spillede i det civile og militære liv i området. Borgen, der stadig dominerer byen, er en af de bedst bevarede i Lazio takket være restaureringerne udført i begyndelsen af 1900-tallet af Gelasio Caetani, der endvidere har skrevet et vigtigt værk om de middelalderlige len under familien Caetani. Borgen blev grundlagt omkring år 1000, og familierne Annibaldi, Borgia og Caetani, der besad den, brugt mange penge og megen genialitet på at gøre den til et mønster på militær arkitektur, en uindtagelig fæstning, i stand til at modstå alle angreb takket være fem koncentriske forsvarscirkler, der bestod af gårde og vindebroer, der en for en isolerede de indre dele af borgen indtil selve borgtårnet, i princippet uindtageligt. Vindebroen, der fører ind til den enorme borggård er i perfekt stand, ligesom brystværnet

I Sermonetas centrum findes den smukke domkirke Collegiata dell’Assunta fra det XIII årh. hvis enestående klokketårn blev delvis ødelagt af et lynnedslag i anden halvdel af 1500-tallet. Den første Assunta-kirke blev opført på resterne af et romersk Cybeletempel. Den blev ødelagt i 900-tallet og genopført som den nuværende kirke, der dog er blevet ændret voldsomt gennem århundrederne. Inde i kirken findes to vievandskar, et romansk og et fra renæssancen, en bispestol af marmor, udskåret af et rigt udsmykket romersk alter, en barok alterbaldakin med snoede søjler, et udskåret kor i træ fra 1600-tallet, et sølvkrucifiks fra det XII årh. samt kirken hovedværk, et maleri af Madonna med Sermoneta i skødet af Benozzo Gozzoli, en gave fra byen til kirken i taknemlighed over at være sluppet for en alvorlig epidemi.

I kirken San Giuseppe kan man se et trækrucifiks fra det XIV årh., udsmykket af Girolamo Sicciolante. Interessant er også kirken Sant’Angelo (S. Michele Arcangelo, XI årh.),  hvis portiko havde det enestående privilegium, at den gav ly

for borgere, der var efterfulgte af skattevæsenet, der var usædvanlig brutalt på den tid. Derfor kaldes portikoen også for l’Asilo eller la Misericordia („Asylet“ eller „Barmhjertigheden“). Sermoneta var omgivet af en stærk bymur, som i dag især ses på nordsiden. Andre stykker af murene er blevet indbygget i senere bygninger. På lokaliteten Monticchio, længere nede i dalen, findes middelalderlige udkigstårne. Det ene har form som et parallelepipedum, det andet som en gennemskåret cylinder. I dette område, der også kaldes Acquapuzza („Det stinkende Vand“) på grund af en svovlholdig kilde, fandtes en nu forsvundet borg med tilligende len, som tilhørte Sanguigni-familien fra Sezze, der kæmpede med sermoneta og Ninfa mod Cori og Velletri.