LEJ FERIEHUS I CORI

 

Priverno

Det moderne Priverno er en relativt sen bebyggelse.
Den oprindelige bosættelse, muligvis af latinerne befandt sig længere nede i dalen, i kvarteret Mezzagosto ca. 5 km fra det nuværende centrum.
Til Privernos fødsel er der knyttet en myte: legenden om dronningen Camilla. Ifølge denne legende blev den latinske bosættelse overvundet af den osciske Kong Priverius, som gav byen dens navn. Nogen tid senere blev Priverius’s søn Metabus overvundet af den latinske konge og blev tvunget til at flygte med sin nyfødte datter Camilla. For at krydse Amasenusfloden pakkede han Camilla ind i kork, bandt korkpakken til sin lanse og skubbede hende foran sig over floden medens han selv svømmede. Derefter gemte Metabus sig i lang tid blandt hyrder, hvor Camilla voksede op og blev trænet i våbenbrug og kamp. Da Metabus døde, huskede Camilla på sin historie og samlede en hær. Hun allierede sig med rutulernes Kong Turnus og generobrede Priverno. Da Æneas, helten fra Troja, stod for at føre krig mod rutulerne, gengældte Camilla Turnus’s venskab og alliance og gik i krig ved hans side. Men, som Turnus, mistede hun livet i et slag, dræbt af etruskeren Arruns.
 Camilla er personifikationen af den uafhængige ånd, der hersker i dette område, der var kernen i modstanden mod romerne i det 5. – 4. årh. f.Kr. Det var således Priverno, der forsynede Vitruvius Vacca med våben og krigere, da han forsøgte at jage romerne ud af området i 329 f.Kr. Vitruvius Vacca var en rig borger fra Fondi, der havde boet i lang tid i Rom og som var blevet træt af at føle sig som “en fra en koloni”. Han rejste hjem og begyndte at indsamle penge og opildne sine landsmænd til opstrand mod den romerske besættelse. Priverno, der led mere end de andre byer under den romerske tilstedeværelse, sluttede sig entusiastisk til Vacca. De indledte en systematisk kampagne mod romerne med aktioner, som vi i dag ville kalde guerillakrig. Sezze, Cori og Norma, der var på romernes side, blev ødelagt inden romerne reagerede på opstanden og fik omringet Vaccas hær i Priverno, der til sidst måtte overgive sig. Vitruvius Vacca bødede med livet for sin indsats. Fra denne dato – i 329 – begyndte nedgangen for den italiske, førromerske kultur.
 
Efter at være blevet endeligt underlagt Rom, fulgte Priverno Roms skæbne: borgerkrige, triumfer og til sidst dekadence og forfald. Byen bevarede dog også efter Romerrigets fald sit liv og sin organisation, som det endnu kan ses af ruinerne af det antikke Privernum. Men i slutningen af det VIII århundrede blev den ødelagt af saracenerne, så komplet, at byen blev forladt og de overlevende borgere fortrak til de beskyttede områder på toppen af højdedragene omkring Amasenofloden. Den største gruppe grundlagde det, der er det nuværende Priverno. Af det antikke Privernum findes ruiner af det såkaldte Tiberius’s palads, af en høj mur, kaldet il Torrione samt en necropolis. Bemærkelsesværdig er også en villa med smukke mosaikker fra den republikanske tid. Der bliver stadig foretaget udgravninger i området, og man har bl.a. fundet marmorstatuer, i dag i Vatikanmuseerne og Termemuseet.
 
Det nye Priverno på toppen af bjerget kunne takket være sine fæstningsværker med tårne og mure modstå ubehagelige overraskelser og voksede til en fremgangsrig by. Siden hen blev byen dog ligesom Cori og Cisterna ødelagt af kejser Frederik I’s soldater, hvorefter der fulgte en lang periode med stridigheder med de andre byer i omegnen som Terracina og Sezze om grænser, vand, græsning etc.
 
Priverno viser sig som en smuk middelalderby på bakketoppen, med en enkel, men dog varieret byplan. I de smalle gader måder man gang på gang den gotiske spidsbuestil, portaler i sten, gårdspladser åbner sig og man ser våbenskjolde på murene. Overalt ser man den lokale stenart: i de karakteristiske sokler, i offentlige og private bygninger og i de private brønde i de små cortiler.
 
Den centrale plads i byen er en arkitektonisk og historisk perle. Der er det smukke rådhus fra det XIII årh. i kalksten med elegante vinduesindramninger og arkader foran og domkirken, indviet i 1183. Det er en romansk bygning med gotiske elementer, som har indgangsparti med e trappe, der fører op til en portiko med tre buer og søjler, der bæres af stenløver. Det indre af kirker har tre skibe, men af den gamle bygning ses kun lidt efter restaurering i 1792. Her opbevares det, som ifølge en from tradition er Thomas Aquinas’s hovedskal samt et maleri kaldet Madonna fra Mezzagosto, angiveligt fra det XII årh.
I den ældste del af byen finder man kirken San Giovanni, en romansk treskibet kirke med mange kalkmalerier, men med ny facade og nyt gulv. Udenfor bymurene finder man den førromanske kirke San Benedetto Abate fra det IX årh., engang byens domkirke, med et smukt klokketårn på fem etager. Kirken har dog undergået ombygninger i det XV og det XVI årh. Foran kirken er det gamle rådhus. Der er talrige andre smukke kirker at finde i byen, heriblandt den forladte Santa Chiara med fresker.
 
På San Pietro-bjerget udenfor Priverno ses rester af en af de andre middelalderlige og siden forladte bosættelser med et kirkekompleks og rester af forsvarsmure med porte.
HOME

Vil du vide mere.....  så ring 8643 9000 -eller email@cori.dk

TOP

SITEMAP