Lej feriehus i Cori GÅ TIL HOME..........

 

Diana Nemorensis

LeksikonHelligdommen for Diana Nemorensis 

> Ariccia

> Nemisøen

 

Teksten på denne side er helt og holdent baseret på artikler og foredrag af Pia Guldager Bilde, direktør ved Århus Universitet, Institut for Klassisk arkæologi. En større og mere præcis gennemgang af udgravningerne ved Nemi-søen finder man på web-stedet http://csanet.org/newsletter

 

Siden 1500-tallet er der blevet gravet efter antikker på stedet, særligt aktivt i slutningen af 1800-tallet, og fundene blev solgt til en række museer verden over blandt andre Ny Carlsberg Glyptotek i Køben-havn.

 

Det er uvist, hvor langt tilbage i tiden kulten kan føres, da arkæolo-giske fund, der et tidligere end det 4.-3. århundrede f. Kr. er sjældne. Men allerede fra omkring 500 f.Kr. var helligdommen i en periode forbundshelligdom for de latinske byer, der på dette tidspunkt havde sluttet sig sammen mod Rom.

 

 

 

 

Diana var hovedguddommen i helligdommen. Arkææologiske og litterære kilder vidner om hendes virkeområder. Hun blev dyrket sammen med den græske helt, Hippolytos, der er blevet transformeret til en lokal, mindre guddom ved navn Virbius. Et af de mest bemær-kelsesværdige træk er nok helligdommens højst usædvanlige præste-skab. Der er kun en præst ved helligdommen – Rex Nemorensis – der skulle være en bortløben slave, der vandt sit embede i en sværduel med den fungerende præst. Vandt udfordreren dette ritualiseret menneskeoffer, blev han den nye præst, der vagtsom måtte afvente sin egen skæbne.
 

Den tidligste helligdom var meget enkel. Den bestod af en rydning i den tætte skov, hvorved der blev skabt et templum, et helligt område. Omkring 400 f.Kr. blev der opstillet en kultstatue i bronce af Diana; statuens udseende kendes fra mønter slået i Aricia, der styrede helligdommen.. Mønten viser Diana som jagt, lysets- og underverdenensgudinde (bue, fakkel, gren med granatæble der er symbol for glemsel). Først omkring 300 f. Kr. blev helligdommen monumentaliseret,og det første tempel blev opført. Det er fra dette og de følgende århundrede, at hoved­parten af hellig­gaverne udført i bronze og brændt ler stammer. Det blev bygget på en skråning ned til vandet ved søens nordende. Det blev udsmykket overdådigt med tagtegl og dekoratio­ner udført i forgyldt bronce.

 

I slutningen af det 2. årh. f. Kr. blev Dianas hellgdom udsat for en række store og gennemgribende omlæg-ninger. Et af de synlige resultater blev en række store tempelanlæg opført i beton på serier af kunstige terrasser. Helligdommen bestod herefter af en stor central, mindst 10 meter høj terasse på ca 300*170 meter med kraftige støttemure ned mod søen. På denne terrasse lå det oprindelige tempel, en kurbadeanstalt og et lille teater (dette blev dog først tilføjet i det 1. årh. f. Kr). Der blev også opført en række søjlehaller, som gav de valfartende ly. På en øvre terrasse lå formentlig endnu et tempel helt i beton.

 

 Diana Nemorensis helligdommen var langt den største af de samtidige store centrale italienske helligdomme. Bygge-aktiviteterne viser, at helligdommen må have været ganske velbemidlet. Det var den også da Octavian - den senere kejser Augustus (27 f.Kr.) - måtte ty til helligdommens store skatkiste for at finansiere sit opgør mod rivalen - Marcus Antonio. I kejsertiden er det først og fremmest renoveringer og reparationer, der foretages på helligdommen.

En naturkatastrofe, nok ét ødelæggende jordskred, satte punktum for helligdommens funktion. Det kan ikke med sikkerhed fastslås, hvornår dette fandt sted. Men de seneste arkæologiske fund stammer fra den antoninske periode i det 2. årh. e.Kr. Denne datering støttes af de litterære kilder, der i samme periode omtaler helligdommen som værende i brug. Under kejser Antonio Pio (138-161) fortæller den romerske historiker Appian, at helligdommen stadig har bugnende skat­kamre, mens den græske rejsebogsforfatter Pausanias nævner, at duellem mellem Rex Nemorensis og hans udfordrer på hans tid under Marco Aurelio ligeledes stadig fandt sted. Herefter er der tavshed om helligdommen.

Votivgaver - Dianas Hellige Lund

Oldtidsforfattere har givet store litterære oplysninger om, hvad der foregik i Dianas Hellige Lund". Diana tog sig af sygdomme, derfor de tusindvis af votivgaver. En stor del af disse er gengivelser i brændt ler af menneskets legemsdele. Fra kejsertiden stammer en serie kirugiske instrumenter i bronze, der viser at man ikke udelukkende greb til "tro og magi" men også til praktisk handling.

 

En skatkammerliste fundet i tempelområdet giver interessant indblik i, hvad man i kejsertiden skænkede til Diana:

-        dragter af alle slags, til hverdag og fest, i uld, hør eller silke, beskedne eller smykket med purpur, guldbroderi eller på syede sølvskiver.

-         Fund af næsten 100 knapper samt dragtnåle i bronze og sølv

 

Fra indskrifterne kan man læse, at romerske konsuler, feltherrer og siden kejsere besøgte helligdommen og lod milde gaver regne ned over den. Statuer af Tiberio sønnen Drusus den Yngre og nevøen Germanicus var opstillet i en kejsersal. Privatpersoner – der må have haft en vis tilknytning til helligdommen - var også portrætteret i helligdommen. En række af disse skulpturer findes også på Glyptoteket. Kvinder spillede en vis rolle i helligdommen, både som donatorer og bygherrer fx var det en kvinde der betalte for vandforsyningen til badene og for genopbygningen af teatret, da det faldt sammen af ælde.

 

Udgravningerne

I dag kan man kun se de store støttemure til de kunstige terrasser samt et hjørne af en søjlehal. Jorden, hvor helligdommen lå, tilhørte den lokale fyrstefamilie - Orsini - der ejede jorden i slutningen af forrige århundrede, udliciterede udgravninger af det tilsyneladende utømmelige lager af statuer og genstande. De engelske udgravninger i 1885 og 1895 gav en rig høst af skulpturer og votivgaver (skænket til Diana) en fin samling blev købt af Ny Carlsberg Glyptotek. Udgravningerne havde stort set udelukkende til formål at skaffe oldsager til veje, hvilket betød, at helligdommens arkitektur blev lavt prioriteret. Udgravninger i 1924-1928 fandt teateret, der igen blev kastet til med jord. I samme periode blev søen tørlagt ved at pumpe vandet ud gennem "emissariet" til den tørlagte kratersø ved Ariccia.

  

eller du kan læse videre om Caligulas skibeEmissariet eller om Kejservillaen.

HOME

Vil du vide mere.....  så ring 8643 9000 -eller email@cori.dk

TOP

SITEMAP