LEJ FERIEHUS NÆR ROM I CORI :: ORTE

3 DEJLIGE FERIEBOLIGER ½ TIME FRA ROM

 
Lidt om alt i Cori Seværdigheder i Cori Byerne omkring Cori Find billigste billeje
Alle veje fører til Fotos fra Cori Castelli Romani Find fly til Rom
Cori gennem tiderne Tog- og buskøreplaner Tur i Abruzzo Gæstebog
Værd at se mod syd Steder i Rom Italienske madopskrifter Leje priser
Aktiviteter nær Cori Spiller du golf Hvem er udlejer Book/Reserver
 
 

 Se vores hus i Garibaldi             
Cori - lidt syd for Rom

 

 Se vores hus i San Filippo            
Cori - lidt syd for Rom   

 

 Se vores hus på pz. d'Erba           
Orte - lidt nord for Rom 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vin ordbog

ITALIENSK
DANSK
AbboccatoHalvtør. oprindeligt "nemt til munden". Betegner mild, sødlig vin med noget restsukker.
AcerboUmoden, sur, grøn
AciditáSyreindhold
AciduloSyrlig eller frisk pga. højt syreindhold
AcinoDrue
AcquaVand
AcutiAggressiv
AddizionatoTilsat
Affinato in caratiLagret på små fade, f.eks. barrique.
AlbeisaPiemontesisk dialekt for "fra Alba". Betegner den flasketype som mange Barolo aftappes på, og som også anvendes til andre vine fra Piemonte og Alba.
Alberello"Lille træ". System til opbinding og beskæring af vinstokke som buske eller små træer. Giver lavt drueudbytte men højt alkoholniveau. Bruges mest i Syditalien.
AlbereseKalkstensjord.
AlcoolAlkohol. Forkortes på italiensk til GR (GRadi d.v.s. procent)
Amabile"Elskværdig". Halvsød, normalt lidt sødere end abboccato.
AmaroBitter
Amarognolo/AmmandorlatoMandelagtig, bitter. Meget typisk for mange italienske vine, f.eks. Amarone, Marsala. Positivt udtryk.
AmbratoRavfarvet, kobberfarvet. Typisk om dessertvine og aperitifvine.
AmbraRavfarvet udgave af Marsala
Anidride carbonicaKulsyre
AnnataÅrgang
AnnosoDer har lagret mere end 1 år. Svarer til Riserva og bruges i DOC Controguerra, Abruzzo
AppassimentoTørring af druer
ArgillaLerjord
ArgillosoLerholdig jord
ArmonicoHarmonisk
AromaAroma
AromatiskAromatisk f.eks. om moscato, prosecco eller traminer
AromatizzatoTilsat aromastoffer. Om aromatiserende vine, som f.eks. Vermouth, Barolo Chinato o.a.
AsciuttoNæsten helt tør
AssaggioSmagning
AusteroStreng eller alvorlig. Om en stor rødvin der, som ung, har en høj alkoholstyrke, meget krop og stof.
AutoclaveTank hvori mousserende vine, lavet efter charmat-metoden sættes under kulsyretryk.
Azienda agraria/AgricolaVingård, ejendom, gods der selv dyrker hovedparten af de druer, som anvendes i deres produktion.
Azienda VitivinicolaVingård, ejendom, gods som næsten udelukkende beskæftiger sig med produktion af druer, frem for andet landbrug.
Azienda VinicolaVinhus/producent hvis produktion hovedsageligt bygger på indkøbte druer.
BacchusVingud i romersk mytologi.
Barrique225 liters træfad til lagring af vin. Fransk udtryk der ligesom fadene kan bruges i Italien.
BarileFad, som regel af ege- eller kastanjetræ, der indeholder mellem 2.000 og 5.000 liter vin.
BiancoHvid
BicchiereGlas, vinglas, drikkeglas.
Blanc de BlancsFransk udtryk for hvidvin lavet udelukkende på grønne druer. Anvendes på nogle italienske mousserende vine.
BordoleseBordeauxflaske, indeholdende 0,75 liter.
BottaioBødker
BotteFad, tønde
BottegaAf græsk "apoteka". I vinsammenhæng en mindre, velassorteret vinhandel - tit med udskænkning.
BottigliaFlaske
BouguetVinens duft
Bricco/BricPiemontesisk betegnelse for en vinmark på toppen af en bakken, hvor forholdene med sol, varme, lys og hældning er optimale. Dvs. tit den bedste vinmark.
BrillanteKrystalklar, meget lys, funklende
BrutFransk betegnelse for tør mousserende vin. Bruges også i Italien.
BulkSalg af vin i store partier til aftapning hos modtageren.
CalcareKalkstensjord
CalcareoKalkholdig
Calcareo-Argillosokalholdig, leret jord.
CaldoVarm, rund, fyldig
CannelinoHalvsød, især om visse Frascati
CannicciSivbakker, der bruges til tørring af druer i Toscana
Cantina"Kælder". Vinkælder, vinstue, vinproducent, vingård.
Cantine Sociale CooperativaVinproducerende andelsforetagende.
Capello SommersoNedsænket, oversvømmet hat. Under gæringen stiger skind og kerner normalt op til overfladen, hvor de danner et låg, der ligner en hattepuld. Ved hjælp af et filter, en rist eller lignende holdes denne masse af skind og kerner nede under overfladen, så man får udtrukket mere farve, garvesyre m.v.
CaratoLille vinfad. Bruges nogle gange som synonym for barrique.
CaratelloLille vinfad, mindre end carato. Bruges traditionelt til lagring af Vin Santo
CaricoMørk, stærk
Casa VinicolaVinhus/producent hvis produktion hovedsageligt bygger på indkøbte druer.
CascinaGård. Udtrykket bruges hovedsageligt i Nordvestitalien.
CastelloSlot
CavatappiProptrækker
CerasuoloKirsebærfarvet. Betegner visse rosévine, der normalt er lyserøde eller pink.
ChaptaliseringSe zuccheraggio
Charmat MetodoMetode til fremstilling af mousserende vin, hvor anden gæringsrunde foregår i en lukket tank.
Charmat LungoForlænget gæring og lagring på bundfaldet. Herved opnåes et resultat, som ligger tættere på det, den ægte champagnemetode giver.
ChiarettoLyserød
ChiaroLys, bleg
ChilogrammoKilo
Classico"Klassisk". Område af historisk betydning indenfor et større DOC- eller DOCG-vinområde, f.eks. Soave Classico eller Chianti Classico. Det oprindelige område for produktionen af den pågældende vin. Ofte de bedste vine.
CollarinoHalsetiketten
Colle/CollinaBakke
Colli/CollineFlertal af colle/Collina
ColoreFarve
Coltura promiscuaVinstokkene dyrkes sammen med oliventræer og andre afgrøder.
ColtivatoreVindyrker
Commerciantehandelsforetagende eller vinaftapper der hovedsageligt arbejder med indkøbte druer eller vin.
ConsorzioFrivillig sammenslutning af vinavlere og vinproducenter
ContenutoIndhold
Cooperativa viticolaVinproducerende andelsselskab
CoppaPokallignende glas, velegnet til søde mousserende vine.
CordoneEspalieringssystem hvor vinstokkenes grene opbindes i lav højde på lange snore, spændt ud mellem 2 stolper. Betegnes ofte "spalliera".
CorpoKrop. Vinens krop og struktur.
CorposoFyldig krop, ekstrarig.
CostaBakkeskråning, som vender mod solen.
CremantMousserende vin under lidt lavere tryk. Fransk udtryk der undertiden også bruges i Italien.
CristallinoGlasklar farve. Bruges om hvidvin.
Crosta di paneBrødskorpe, en smagsnuance som findes i aromatiske hvidvine.
CruEnkeltmarksvin med unik beliggenhed, dvs. fordelagtigt mikroklima. Fransk udtryk, som er meget anvendt i Italien, men pudsigt nok ikke officielt tilladt.
Da bere frescoBør drikkes kold
DamigianaGlasbeholder på ca. 54 liter. Anvendes til transport af unge vine og vine, der ikke skal lagres, typisk til privat brug. Nogle producenter i Barolo bruger den stadig til lagring af deres vine en del af tiden.
DecreptitoOm en vin der er død og har mistet sin genkendelighed.
DegustazioneVinsmagning
DelicatoDelikat, sart, fin
DOCDenominazione di Origine Controllata. Lovfæstet geografisk oprindelsesgaranti, der trådte i kraft i 1963 og definerer dyrkningsområder, druesorter, udbytte i kilo druer og liter vine, mindst tilladte alkoholstyrke, syreindhold og ofte lagringstid m.v. Der er stor variation i kvalitetsniveauet indenfor samme DOC.
DOCGDenominazione di Origine Controllata e Garantita. Lovfæstet geografisk oprindelses- og kvalitetsgaranti, der trådte i kraft i 1980 og gælder prøvesmagte og godkendte vine fra områder, hvor der generelt produceres vin af konstant høj kvalitet.
DolceSød. Betegnelsen bruges normalt om de sødeste vine, der overhovedet produceres.
DoratoGuldgul, gylden
DuroHård, uharmonisk
Dry/Ekstra dryAnvendt om mousserende vine betyder det halvtør/halvsød. De rigtigt tørre betegnes Brut eller Extra Brut eller Pas Doé
eEt lille "e" på etiketten angiver, at mængden af vin i flasken svarer til det, der er angivet på etiketten og dermed overholder de nøjagtighedskrav, der er fastsat af EU.
EnologiaØnologi. Læren om vin.
EnologoØnolog. Bruges om en vinekspert.
EnotecnicoItaliensk, akademisk grad, der tildeles personer, som har bestået et 4-årigt kursus i vindyrkning og fremstilling ved en landbrugsskole.
EnotecaVinotek eller vinbibliotek. Finere vinudstilling, ofte med smagning og salg.
EquilibratoAfbalanceret
ErbaceoGræsagtig. Vin med en frisk, lidt umoden smag, der kan minde om græs. Bruges ofte om vine på Cabernet Franc druen.
EtereoÆterisk, flygtig
EtichettaEtiket
EttaroHektar
EttolitroHektoliter. Svarende til 100 liter. Mængden af færdig vin angives ofte i ettolitro. Det samme gælder fadstørrelser.
Extra brutMeget tør og mousserende.
FattoModen
FattoriaMellemitaliensk vingård. Bestod oprindeligt af flere ejendomme. (Poderi)
FermentazioneGæring. Bruges både om alkoholgæringen og om den malolaktiske gæring, dvs. æble- og mælkesyregæringen, som afløser den første alkoholgæring.
Fermentazione naturaleNaturlig gæring
FiaccoSvag, flad.
FiascoFlaske. Betegner de tykmavede bastomsvundne flasker fra Chianti, som i dag er blevet sjældenheder.
Filtrato dolceOm most, hvis gæring er blevet afbrudt ved filtrering og centrifugering. Giver sød vin med lav alkoholstyrke - typisk for Moscato-druen. Filtrato Dolce er teknisk set ikke vin.
FragranteSprød, levende.
FrancoOm en vin der er åben, ligefrem og i god balance.
FratelliBrødrene. Forkortes F.lli.
FrescoFrisk
FrizzanteLet mousserende. Det samme som det franske "petillant" og det tyske "spritzig".
FrizzantinoMeget svagt mousserende med en næsten umærkelig perlen.
FruttatoFrugtagtig. Smag og duft af frugt - enten frisk eller moden.
FustoFad. I Barolo er det på 700 liter.
GalestroUdbredt jordtype, bestående af en forvitret bjergart. Også om en trebbianobaseret, let hvidvin fra Toscana.
Callo NeroSort hane. Symbol for sammenslutningen af producenter i Chianti Classico området. Consorzio del Marchio Storico, der står for fremstillingen af 80% af al Chianti Classico.
Gasificato/GassatoTilsat kulsyre
GenerossoVin med en alkoholstyrke som ligger over gennemsnittet, f.eks. i særlig gode årgange.
GialloGul
Giallo paglierinoStrågul
GiovaneUng
Gottolavt, firkantet vinglas - meget anvendt i Veneto.
GoudronSmagsnuance, en blading af tjære og lakrids, typisk for nogle Barolo.
Gradazione alcolica/AlcoolicaAlkoholprocent
GranatoGranatrød. Granat er en ædelsten med dyb rød farve.
Grappolo d'UvaDrueklase
GrassoEn vin der fylder godt i munden p.g.a. høje glycerolindhold.
GraticciBakker af flettet bambus, siv eller lignende som bruges til at tørre druerne på. I Valpolicella kaldes de "Arele". Bliver efterhånden erstattet af almindelige frugtkasser.
GustoSmag
IgTForkortelse af Indicazioni geografiche Tipiche. Svarer til det franske Vin de Pays. En katagori der placerer vinen højere end "vino da tavola" og under DOC, idet kun den geografiske oprindelse er klassifiseret - sammen med farve, druetype og vintype.
Imbottigliato da"Aftappet af" efterfuldt af Castello eller andet f.eks. navn på vinbonde. Kan også erstattes af registreret binavn eller offentlige nummer fra det kommunale aftapperregister.
Imbottigliato all'origineAftappet på oprindelsesstedet.
ImperialeFlaske af Bordeaux typen indeholdende 6 liter.
INEForkortelse for "Instituto Nazionale (Commerzio) Estero, som findes trykt på korkpropperne af vin godkendt til eksport til USA. Ses ofte også på en særlig etiket på flaskehalsen.
IntensoDyb, intens.
InvecchiatoLagret/modnet på enten fad eller flaske. Udtrykket må bruges på de enkelte DOC-vine, hvor det angiver en lovfæstet lagringstid.
InvecchiamentoLagring
LacrimaTåre. Om vin, der fremstilles ved at lade druernes egenvægt presse mosten frem. I overført betydning om vin, som kommer fra druer, der kun er blevet presset let og nænsomt.
LeggeroLet, behagelig
LimpidoKlar
LiquorosoMed højt alkoholindhold ofte om hedvin, dvs. vin der kan være, men ikke nødvendigvis er, tilsat alkohol. Udtrykket bruges både om søde og tørre vine.
LitroLiter
Marchio depositatoRegistreret varemærke.
Macerazione carbonicaKulsyregæring. Druerne holdes hele i lukkede ståltanke, hvor gæringen foregår under kulsyretryk. Resultatet er friske, frugtagtige vine. Bruges til Novello-vine.
Marsalato/MaderizzatoOm vine, som gennem langsom iltning har udviklet en bouguet, der minder om Marsala eller Madeira. Kan være et positivt udtryk i forbindelse med aperifif- og dessertvine. Ellers negativt.
MasoEjendom eller vingård i Trentino- eller Veronaområdet.
Mattone"Mursten". Om den farve en vellagret rødvin typisk antager.
Metodo classico/TradizionaleDe oftest brugte betegnelser om mousserende vine, fremstillet efter Champagne metoden, dvs. vine der er kommet under kulsyretryk ved flaskegæring.
MillesimatoMousserende vin fra en enkelt årgang eller en enkelt druehøst. Svarer til det engelske "vintage".
MistellaDruemost iblandet alkohol eller brandy med alkoholstyrke over 16% til fremstilling af Marsala.
MorbidoBlød. Anvendes om en vin, der er rund, blød og moden.
MostoDruemost
Mosto concentratoKoncentreret druemost
Mosto cottoKogt druemost. Bruges i nogle Marsala-typer og til fremstilling af "aceto balsamico" (italiensk rødvinseddike".
Mosto fioreDruesaft, løbet fra let pressede druer.
Muffa nobileÆdel rådenskab som følge af mugsvampen Botrytis Cinerea
NerboOm en velstruktureret vin, der har krop og karakter.
NeroSort
NeutroNeutaltsmagende, dvs. med lavt syreindhold
Non disperdere il Vetro nell'ambiente"Smid ikke den tomme flaske hvor som helst". Undgå at tilsvine miljøet.
NovelloÅrets nye vin, normalt rød. Samme som det franske Nouveau, kendt fra f.eks. Beaujolais. Vinen kan tidligst frigives den 6. november i høståret og skal tappes på flaske senest den 31. december samme år.
OdoreLugt, duft.
OpacoUigennemsigtig. negativt udtryk.
OrdinarioOm en vin der er korrekt lavet, men fremtræder lidt anonymt i sine smagskaraktaristika.
OrganoletticoOrganoleptisk. Om en analytisk vurdering der foretages med de menneskelige sanser - syn, duft og smag.
OroGuld. Om vine der har en dyb, gul farve, f.eks. visse Marsala vine og en række andre dessertvine.
OssidazioneIltning
OssigenazioneIltning af vin, f.eks. ved omhældning på karaffel.
PaglierinoLys, strågul farve.
PallidoBleg
PassanteVelsmagende. Om en vin, der uden at være enestående er tiltalende, nem at drikke og uforpligtende.
PassitoHalvtørrede druer, der bruges til en kraftig, ofte sød, vin. Udtrykket bruges både om vinen og de halvtørrede druer.
PastosoHalvtør, fyldig, rund.
PeduncoloStilken der forbinder drueklasen med vinstokken.
PergolaOpbindingssystem hvor vinstokkenes grene bindes højt på retvinklede stolper. Mest kendt som "Pergola Trentina" fra Adigedalen.
PienoFyldig, indholdsrig
Pigiate a PiediDe anvendte druer er fodtrampede, dvs. knust med de bare fødder i store kar. Ses sjældent.
PigiaturaPresning af druer.
PodereGård eller gods. Flertal "Poderi".
PoggioBakke
PoveroTynd, pauver
PredicatoSuper Vino da Tavola fra det centrale Toscana, hvor førende producenter har skabt deres eget klassifikationssystem med strenge krav til druer, dyrkning og lagring.
ProduttoreProducent
ProfumatoOm en vin med kraftig, rig bouquet
ProfumoDuft. Positivt udtryk.
Pronta bevaBør ikke gemmes. Klar til at drikke.
PuttoNøgen barnefigur kendt fra rennæssance kunsten. Symbol for en sammenslutning af Chianti producenter fra området uden for Chianti Classico området.
QbAQualitetswein Bestimmter Anbaugebiete. Findes på vinetiketter i det tysksprogede Sydtyrol - svarer til DOC
QuintaleHektokilo, dvs. 100 kilo. Udbytte pr. hektar opgives i "quintale".
RaffreddatoAfkølet
Recia"Øren" på veronesisk. Betegner den øverste og mest modne del af en vindrueklase.
ReciotoBetegner kraftige, alkoholrige vine, lavet af halvtørrede druer. Oftest sød, men findes også tør som f.eks. i Amarone. Mest brugt i forbindelse med vine fra Valpolicella, Soave og Gambellara i Veneto.
ResaUdbytte, Både i kilo druer og i antal producerede liter.
ResiduiRestsukker efter gæring
RimontaggioMetode til at udtrække mere farve, garvesyre m.v. af drueskinene ved at pumpe most eller vin over dem under gæring.
RipassoMetode til at bibringe ung vin ekstra alkohol, farve, garvesyre, ekstrakt og syre. Vinen hældes på fade med ufiltreret/ikkepresset bundfald, rigt på sukker og gærrester, hvorved en ny gæring starter.
RiservaBruges kun i forbindelse med DOC og DOCG vine, der har fået ekstra lang lagring. Minimumslagringstiden er officielt fastsat og skifter fra distrikt til distrikt og fra vin til vin.
Riserva specialeSom riserva, men med yderligere lagringstid. Sjælden.
RubustoKraftig vin med megen farve, alkohol og tannin.
RoncoFriulansk betegnelse for en vinmark anlagt i terasser.
RosatoRosé
RossissimiUltrarød
RossoRød
RotondoRund og blød
RubinoRubinrød. Typisk for unge vine.
SaporeSmag
SapidoSaftig
SeccoTør. Men mousserende vine, der er secco, indeholder noget sukker og er derfor ikke tørre.
SemiseccoHalvtør (abbocato) eller halvsød (amabile)
SerbevoleHoldbar
SforzatoPassitometode fra Valtellina, Lombardiet, til at øge alkoholstyrken og højne kvaliteten af en vin.
Sfuzo"Løsvægt". Bulkvin.
SoleraLagringsmetode, hvor vin, der lagrer på egefade, bliver "toppet op" med små mængder af ung/yngre vin. Benyttes i den spanske sherryproduktion og ses af og til på Sicilien og Sardinien.
SolerasMarsalatype
SommelierVintjener. Fransk betegnelse, der også bruges i Italien.
Sori/SuriPiemontesisk udtryk om den del af en skråning, der får mest sol, normalt den sydvendte, men man kan også se udtryk som "Sori del Mattino", som betyder med morgensol og "Sori della Sera", som betyder med aftensol.
SottileTynd. Om en alkoholsvag vin.
SpallieraSe under Cordone
SpritzDrik bestående af 2/3 hvidvin og 1/3 mineralvand. Populær i Norditalien om sommeren - ofte tilsat en skive citron.
SpumanteMousserende
StravecchioMeget gammel. Sjælden betegnelse.
SugheroKork
Sulla VenaLidt sødlig. Det samme som "abboccato".
SuperioreBtegnelse der må bruges på nogle DOC vine, som opfylder krav om højere alkoholprocent, og i de fleste tilfælde også længere lagringstid.
SvinaturaDen første omstilkning, hvor den færdige vin skilles fra sit bundfald.
TannicoGarvesyreholdig, tanninholdig.
Tappo di sugheroKorkprop
Tappo a coronaKapsel
Tappo a viteSkruelåg
TartufiTrøfler
TendoneOpbindingssysteem hvor grenene bindes højt, ofte op i 2 - 2,5 meter på et gitterværk eller snore.
TenueSart, let, fin.
TiniOpretstående trækar i modsætning til et liggende kar, der betegnes "botte".
TipicoTypisk. Genkendelig som hørende til det pågældende distrikt.
TitolatoSammenslutningen af vinproducenter i Toscana, som markedsfører deres bedste DOC- og DOCG-vine under dette navn.
TonnellataTon, dvs. 1.000 kilo.
TorbidoUklar
TranquilloStille. Modsat frissante/vivace
TravasoOmstilkning
UvaDrue
VecchioGammel. Betegnelsen anvendes i Chianti-lovgivningen fra før 1984 om vin, der havde lagret i 2 år.
VellutatoFløjlsagtig blød.
VendemmiaVinhøst. Bruges også i betydningen årgang
VerdognoloGrønlig
VetroGlas
Vigna/VignetoVinmark
VignaioloVindyrker
VigorosoKraftig. Rig på alkohol, frugtsyre og krop.
VIDEVitivinicoltori Italiani Di Eccellenza. Sammenslutningen af ca. 30 vinproducenter, fordelt over det meste af Italien, som kun producerer vin af druer fra egne marker. Hvert års vin og fad skal klare en uvildig, streng kontrol, analyse og smagning, før de må sælges under VIDE-logoet.
VinaioVinhandel. Mere jævn end enoteca.
Vin bruléRødvin kogt med appelsinskal, kanel, nellike og sukker. God mod forkølelse. Minder lidt om gløgg.
VinificationeVinifikation, vinfremstilling.
VinoVin
Vino da PastoHverdagsvin
Vino da taglioBlandingsvin. Normalt rød, kraftigm neutral og meget farveholdig.
Vino da Tavolo (VdT).Bordvin. Laveste katagori i hierakiet, modsvarende den franske Vin de Table og den tyske Tafelwein. En stor del af den italienske vinproduktion falder under denne katagori, og hovedparten bliver aldrig aftappet på flaske. I givet fald må kun farven angives på etiketten.
Vino da Tavola con indicazione geografica.Bordvin fra et afgrænset geografisk område. En uddøende katagori - de fleste af vinene herfra vil i fremtiden blive klassificeret under IgT. Nogle af Italiens bedste vine, som ikke kunne indplaceres under DOC- og DOCG-systemet, har været placeret i denne katagori.
VinosoVinøs, med smag af friskpressede druer.
Vino tipicoEn katagori, der har været meget lidt anvendt, og som er forsvundet, hvorefter de fleste vine herfra er kommet under IgT-klassifikationen.
Vin SantoSød eller tør, ravgylden aperitif- eller desservin, fremstillet af halvtørrede grønne druer, som gennemgår en lang lagring på små træfade (caratelli).
ViteVinstok, vinplante.
VitignoDet samme som "vite": Vinstok, vinplante.
ViticoltoreVindyrker
ViticolturaVinavl
VitignoVinplantesort. Monovitigno angiver, at en vin eller en grappa er fremstillet af een sort.
Vitis ViniferaBotanisk navn for den kultiverede vinplante, der alene må bruges til fremstilling af vin. Der findes flere tusinde Vitis Vinifera.
VivaceLivlig, levende. Det samme som frizzante dvs. let perlende/let mousserende.
VQPRDFælles EU forkortelse for kvalitetsvine, produceret i afgrænsede områder, dvs. franske AOC, spanske DO, portugisiske RD, tyske QbA, italienske DOC/DOCG og græske Oinos Topikos.
VSQPRDFælles EU forkortelse for mousserende kvalitetsvine. Må i Italien bruges om Spumante DOC
ZuccheriDruesukker
ZuccheraggioChaptalisering, Tilsætning af sukker til mosten for at hæve alkoholprocenten. Forbudt i Italien.
 
HOME

Vil du vide mere.....  så ring 8643 9000 -eller email@cori.dk

TOP

SITEMAP