Lej feriehus i Cori GÅ TIL HOME..........

 

Kap. II

Cori's arkæologi.

De  kyklopiske mure. Tårnene. Herkules-templet. Castor og Pollux-templet. Janus-templet.  Andre templer.  Termer.  Den gamle bro (Ponte della catena). Stoza-kapitælerne. Inskriptioner. Arkæologiske fund.
 

De Kyklopiske Mure.

De imponerende kyklopiske konstruktioner, som udstrækker sig indenfor og rundt om byen i en længde af ca. 2,5 km [1] er det vigtigste arkæologiske monument i Cori, såvel m.h.t. alder og storhed. De består af en ringmur (der sammen med den senere befæstning  med talrige tårne udgjorde det bedst tænkelige forsvarsværk imod fjender) samt forskellige terrasse-konstruktioner med bygningsmæssigt og forsvarsmæssigt formål. De er blevet tillagt de mytologiske Cykoloper og Pelasger [?] fra en meget fjern fortid. De antikke historikere har fulgt og ligefrem gentaget Nibby's2 ord [omvendt?] om, at Cori's mure "skulle være dannet af uformelige klippemasser hugget ud fra bjerget" og tilhøre 4 perioder: Dardanus-murene (1400 f.C.), den latinske koloniperiode (1100), den romerske koloniperiode (493) og perioden omkring den Sulla'ske restaurering i 88 f.Kr.
   Historikeren Attily [3] forsvarer teorien om, at det er det pelasgiske folk, der har bygget murene, sådan som det påstås af de legendariske [antikke] forfattere.
   Accrocca siger i sit værdifulde arbejde om Cori's monumenter (s.46), at murene blev konstrueret af græske bygmestre i 6.årh. f.C. De er af en unik type og alle fra samme periode. De tilsyneladende forskelle  kan afhænge af, at ikke alle er lige godt bevaret og at der er anvendt forskellige slags sten. Historikeren G. Luglio (1957, s. 134-37) mener, at murene er senere, ringmuren fra slutningen af 5. årh., de øvrige fra slutningen af 4. årh. Professor Luglio's autoritet på området overordentlig stor; vi tror imidlertid ikke, at det sidste ord er sagt i den sag, men at man må afvente nye vellykkede udgravninger, for disse fantastiske kyklopiske konstruktioner kan dateres med større nøjagtighed.
 

Tårnene.

 Ved ringmuren og også inde i byen ses resterne af de antikke tårne bygget sammen med gamle huse eller som ruiner overgroet af vedbend. De ældste går tilbage til borgerkrigen mellem Marius og Sulla, men størstedelen blev bygget i middelalderen i tiden mellem 9. og 15 årh., da Ladislao af Napoli befalede en forstærkning af Cori's befæstningsanlæg. Det smukkeste er Sulla-tårnet ved Porta Segnina.
Middelaldertårn

Sulla's Tårn

        FOTO II – MIDDELALDER TÅRN                                            FOTO III – SULLAS TÅRN                     Pacifici
        Skønt skæmmet af grimme restaureringer og omdannet til beboelsesejendom har det bevaret sin imponerende karakter, og det fastholder historien om den store hærfører, der ville belønne den venligtsindede by med disse monumenter, der stadig smykker den.
 

Herkules-templet.

Det rejser sig på akropolis-højen, det coresiske kapitol område, næsten som en krone over byen. I nærheden har der muligvis ligget andre templer viet kapitol-guddommene Jupiter, Minerva og Juno; spor heraf findes imidlertid ikke (Moroni, s.164). Den mulige eksistens af sådanne templer, samt påstanden fra visse historikere [4] om et fund af en Minerva-statue i nærheden, har fået nogen til at mene, at templet måske slet ikke er viet til Herkules, men til en anden guddom. Bygningen stammer fra den Sulla'ske restaurerings periode (82-79 f.C.) og er rejst under duumviri'erne Manlio og Turpilio, som det kan læses på frisens inskription: M. MANLIUS M . F.L. TURPILIUS L.E DUUMVIRES DE SENATUS SENTENTIA AEDEM FACIENDAM COERAVERUNT EIUSDEMQUE PROBAVERE.
Stilen er dorisk-italisk. Søjlerne måler 0,72 m. i diameter og er 10 m. høje [orig. siger 9 "diametri" men det er vel nok en trykfejl], incl. basis og kapital. De er glatte på nederste tredjedel og rillede på de øverste to tredjedele. Oprindelig har de været dækket af et let lag maling med polykrom dekorering. Af det originale tempel er kun søjleforhallen tilbage, velbevaret i alle dele, mens selve tempelrummet [?la cella] og den store indgangstrappe er forsvundet. Efter at man har fjernet de grimme byg­ninger, som tidligere havde skjult og skæmmet templet, fremtræder det i dag næsten stående frit i luften med sin antikke skønhed. [5] Den 24 juli 1898 blev det erklæret for national-monument.
 Herkules Templet      FOTO IV – HERULES TEMPLET           Pacifici
      Giovannoni [6] siger om templets historie, at "få monumenter har væretgenstand for så mange undersøgelser og lærde diskussioner som dette." Rafael begav sig til Cori, da han var blevet udnævnt til arkitekt for Vatikan-basilikaen, for at tegne og måle på Herculestemplet. Under sit op­hold her mødte han på vejen fra højen mod templet ved porta Segnina en yndig bondepige, som skulle have inspireret ham til et af hans berømte madonna-billeder. Vi gengiver historien med et vist forbehold, eftersom den fortælles tilsvarende i Velletri. Værd at nævne er også den berømte Piranesi's tegninger, der gengiver de største kunstneriske rigdomme i Lazio.
 

Castor  og  Pollux-Templet.

Ligger på forum'et ved siden af det tempel fra 4.årh. af samme navn, der blev ødelagt af Marius' tropper under borgerkrigene. Det blev genop­bygget på Sulla's tid (82-79) i korintisk stil ligesom det foregående, men lidt derfra for at give mulighed for større proportioner. Af det Sulla'ske tempel er der intet andet tilbage end to søjler med overligger og frise. Søjlerne har en diameter på 92 cm og 10 m [diametri?] i højde. Inskriptionen giver os navnene på de guder, det er viet til, og navnet M. Calvio, som igangsatte arbejdet, samt det decurion-dekret, der lod det bygge: M. CASTORI POLLUCI DEC. S.FAC. I M. CALVIUS M.F.P.N. (IO)
Ud fra den smule der er tilbage er det ikke muligt at slutte sig til templets grundplan, men det er tilstrækkeligt til at give et indtryk af dets imponer­ende omfang og dets skønhed. Volpi (i kap. II) siger - måske lovlig fantasifuldt - om dette tempel: Dets længde kan anslås til 80 skridt [passi], gulvet er svagt [tyndt?, vagamente] belagt med forskellige sten, lad os kalde det mosaik. Indgangen har været ret så storslået, prydet af en fantastisk søjlegang [portico] med 60 søjler i forskellig stil, dorisk, korintisk, tosco [?]
… mange fragmenter viser os den umådelige størrelse på bygningen samt dens fine, kunstfærdige præg. Væsentligt at nævne er, at de udgravninger som er blevet udført af la Sopraintendenza alle belle arti, har bragt dele af det oprindelige 4.årh.-tempel samt værdifuldt arkæologisk materiale for dagens lys, og at disse fund kan bekræfte Volpi's fantasifulde rekonstruktion. Af den berømte marmorhest, som Laurienti (kap. III, f. 5v) omtaler, er der kun fundet en sko.
Castor og Pollux Templet FOTO V – CASTOR OG POLLUX TEMPLET         Pacifici
 

Forum.

        Må have ligget på det store område, der - understøttet og begrænset af to kyklopiske bastions-konstruktioner - går fra piazza Montagna til dios­kur templet [7]. Dette område er det rigeste m.h.t. arkæologiske rester: Søjlestumper, stykker af overliggere etc., som man kan se indmuret i hus­ene eller blot stillet op ad murene langs gaden, der ligefrem hedder Via delle Colonne. Nedenfor - på jordhøjdeplan (ai piani terreni), hvor der nu er kantiner (vinkældre), er der et mosaikgulv ca. 70 m. langt, hvorpå er skrevet: C. Curtius OL PHJLO [ingen tolkning!]
Den storslåede porticus støttet af 60 søjler, som Volpi omtaler, kan mulig­vis have været indgangen til Cori's forum, der [i så fald] har dannet nærmest en stor atrium-forgård til Castor og Pollux-templet. Accrocca mener (s.50-51), at der i nærheden af forum også har ligget et Minerva-tempel. Dette kan dog kun være en hypotese, eftersom hverken historiske eller arkæologiske kilder afslører andet end tilstedeværelsen af ét stort monument; de er utilstrækkelige til at sige noget nærmere om, hvordan det hele faktisk har været [8]. Sikkert er, at hvis de gamle huse på området en dag rives ned og man kan få det frem i lyset, som stadig måtte være tilbage af den oprindelige struktur, så ville dette område turistmæss­igt og arkæologisk blive det vigtigste centrum i byen.
 

Janus-Templet.

De søjler, der understøtter hvælvingerne i den primitive S. Oliva-kirke, er det eneste, som er tilbage af dette tempel. Det stammer fra 1.årh. e.Kr. Søjlerne har korintisk orden, med 4 søjler forrest og 2 mellemsøjler ved siderne. At templet skulle være viet til Janus, er en antagelse som traditionen har overleveret; den kan ikke bekræftes af arkæologiske fund [9]. Ud fra søjlernes position – som stadig er således – kan man slutte sig til monumentets [generelle] position og dets størrelse, og man kan endvidere få bekræftet den opfattelse, at byen på dette tidspunkt [1.årh.] stadig var en blomstrende og ikke - som nogle historikere har ment - en ødelagt by.
Kirken S. Oliva   FOTO VI – INTERIØR CHIESA DI S. OLIVA
  Franco Alessi            
 

Andre Templer.

Laurienti, som med beundringsværdig tålmodighed igennem flere år gik i Cori og undersøgte ruiner og dokumenter, anfører adskillige andre templer, som ikke kan identificeres nøjere:
Et tempel for Diana og Fortuna ved nuværende 5. Maria-kirke
Et tempel for Apollon og Escalupio [?] ved S. Michele-kirken
Et Venus-tempel i Francesco Luzi's hus [?]
Et tempel for Ceres og Bacchus i Fasanella's hus[?]
Et tempel for Eolo [?J i Luzi's have ved piazza Dorico (henv. t. Volpi)
Et soltempel på piazza Dorico over for Dioskur-templet. Det er simple [summariske] angivelser, som antyder hvilket værdifuldt materiale, der endnu kan være skjult under byens gamle mure.
 

Termer  (Badeanlæg).

Disse udgjorde sammen med forum centrum i borgernes dagligliv, idet man dér foruden at bade lavede konkurrencer og fysiske øvelser. Badene indeholdt svømmebassiner, sale, butikker og søjlegange, hvor mange op­holdt sig for at gøre forretning eller for simpelt tidsfordriv Cori's termer lå på Via Ninfina og et godt stykke ned mod porta romana. I centrum re­jste sig, liggende højt som på en bastion, den "doriske brønd", il pozzo dorico, der på samme tid tjente som vandforråd for badene og terrasse for hele komplekset. Pladsen, som i dag er stille og skjult, var dengang mødestedet for de velhavende Coresere, - et ideelt sted med sin beliggenhed midt imellem forum og badene, med de omgivende templer og det enestå­ende panorama over Pontina-sletten. Af hele dette kompleks, som var det største, om end måske ikke det smukkeste af Cori's antikke monumenter, er der meget lidt tilbage. Vi kan skimte sporene i visse gamle [volgare?] lokal­er, hvor det opklinede ler kommer til syne i de nedslidte mure [muri a sacco ved jeg ikke hvad betyder]. "Ovenpå dets [kompleksets] enorme ruin hviler store dele af det nedre Cori, Cori Valle" (Moroni, s.167). Og dette er forklaringen på den totale glemsel.
Ponta della Catena FOTO VII – PONTE DELLA CATENA
 

Ponte  della  Catena   (Broen  ved  Porta  Ninfina)

Denne bro er en romersk konstruktion fra Sulla-tiden. Den hviler på kvadratiske klippeblokke med tre rækker sten over buen; dens højde er 21 m. Den stærke kurve kan bære selv den tungeste trafik - også vore dage - og i 2000 år er man kommet sikkert over denne bro. M.h.t. soliditet og dristighed er det en af de fineste romerske broer.
 

Stozi-Kapitælerne    (Søjlehovederne)

På familien Petriconi's (kaldet Stoza) grund ca. 300 m på den anden side broen findes ni korintiske kapitæler af en beundringsværdig udformning. Syv mindre (50 x 50 x 40) velbevarede, udhugget med motiver af oliven-blade. De to store (74 x 65) har som motiver blade af bjørneklo samt nogle kvindeansigter (Accrocca s.97). Det ene af disse kapitæler, beretter Attily (s.23), var efterspurgt og anerkendt som et virkeligt hovedværk, ligefrem overhovedet det eneste der fandtes af den type, og en tro kopi af det be­finder sig på instituttet for de Skjønne Kunster i Paris. Kapitælerne stammer givetvis fra de coresiske templer og er blevet flyttet til denne villa af Mons. Nicola Manari i forrige århundrede.
 

Inskriptioner

Afsnittet oversættes ikke. Der er tale om latinske inskriptioner, der bringes ukommenterede i teksten, og jeg kan alligevel hverken oversætte eller kommentere dem!
 

Arkæologiske  fund.

I 1809 var kardinal [?can.] D. Francesco De Rossi Mastrelli ved at for­berede en bog om Cori's historie. Fra hans optegnelser, der opbevares i De Rossi's hus [i Cori?, hvor?, - der er en gade opkaldt efter ham.] bringer vi nogle notater vedr. Cori's arkæologi:
Grev Silvio Cataldi Tassoni har i nærheden af sin bolig fundet tre mindre søjler med antikke indskrifter. Samme sted blev der i 1814 fundet andre inskriptioner, søjler og mosaik stammende fra Merkur-templet.
Stoza Kapitæl FOTO VIII – STOZA KAPITÆL                   Pacifici
På Tommasi-højen [?] blev der i 1777 udgravet nogle marmorsten med basrelieffer på for- og bagside samt en række gravsteder med nogle kæmpemæssige ben.
På Pasquali familiens grund ved Ninfa blev der i 1778 fundet et hoved og nogle søjler samt marmor; man mener, at der kan være tale om Cæsars villa.
Ved S. Giorgio [?] blev der i 1785 blandt andre antikke ting fundet en særdeles smuk buste, [senere?] opbevaret af Alessandro Prosperi.
I Cesare Manara's hus på piazza Mattei findes nogle søjler, som støtter buerne.
Ved S. Salvatore-kirken blev i 1805 fundet nogle gravsten, mosaikker og kapitæler af samme type som dem fra templet.
Janus-hovedet med de to ansigter blev fundet i Cori i familien Luzi's kantine i 1769.
I Paolo Dona's butik [værksted? ”botega”], i Franci Marchesani's kantine, samt i kardinal [?Can.] Cecinelli's kantine findes der mosaikker. I sidstnævnte findes også en inskription: C. CURFIUS. C.L. IIII.
I kvarteret [la contrada] der kaldes Lori'ernes beliggende oven for galgerne [?le forche] skal der have ligget en stor villa tilhørende Cæsar Augustus, som udstrakte sig helt ned til niveauet ved Pezzo di Ninfa [en lokalitet i Cori?], hvor der er fundet mange antikke ting.
Vito Giovenazzi, den meget berømte antikvar, siger, at der i Cori har været et amfiteater, hvilket fremgår af de rester der findes på det grønne område [il prato] ved S. Oliva dei Padri Agostiniani udenfor porta romana.
Hr. kavaler/ridder Conca, den estimerede maler fra Rom, siger i 1796 at have så godt som sikre oplysninger om, at der i Cori befinder sig nogle sjældne græske statuer af stor betydning og værdi.
 
- Vi har bragt disse noter, fordi de forekommer os interessante, vel vidende at mulighederne for at finde dette værdifulde materiale i dag er endnu mindre end dengang.
[1] Vittucci Paola s. 15, note 6: Hele murens perimeter må være omkring 1800 m og indeslutte et areal på ca. 220.000 kv.m.
[2] Nibby,s. 497-98. Se også Moroni bd. 89 s. 162
[3] Attily, s. 12
[4] Henvisn. til Laurienti, kap Ill, f. 5v, der siger, at statuen blev fundet på familien Picchi's jord. Moroni s.164. Henvisn. også til Accrocca, som mener at fundet er gjort på Cori's Forum, nær dioskurtemplet.
[5] Vigtige arbejder blev udført i 1821 og 1902. Under de sidste blev der i Rom talt meget om dette Herkules-tempel og berømte personer begav sig til Cori for at se det. Stenen på 5. Pietro's campanile minder om kong Vittrio Emånuele Ill's besøg. Den totale isolering af templet er først sket efter 2. verdenskrig, med ødelæggelsen af kirk­en [?] og arbejderne der blev udført af "La Sopraintendanza alle Belle Arti." [formentlig en slags statsligt bygningsinspektorat for fredede bygninger].
[6] Circeo, 1921, note 6. En bibliografi vedr. templets historie jvf. Piranesi og Winkel­mann (sidstnævnte ikke er medtaget i bogens bibliografi!): Osservazioni sull'architet­tura degli antichi, årstal mangler! Endv. Antolini, Nibby, Moroni, Attily, Accrocca etc.
[7] Nibby (kap. i, s.499) antager at forum har liget på den nutidige piazza S.Maria della Pietá.
[8] Også Vittucci behandler i sin føromtalte nyligt udkomne artikel området. Ligesom Accrocca mener han at forum har ligget ved Via delle Colonne.
[9] Laurienti henviser som bekræftelse til den gamle stenindskrift i S. Oliva-kirken, hvor Janus nævnes:"ab alienis diis et Jano eorum diventant". Henv. endv. til Volpi, som omtaler en figur med to ansigter der er fundet på stedet, og "som utvivlsomt er en Janus-figur".  
HOME

Vil du vide mere.....  så ring 8643 9000 -eller email@cori.dk

TOP

SITEMAP