LEJ FERIEHUS I CORI

 

Hvem var Guiseppe Garibaldi

Garibaldi, Guiseppe, Italiens Frihedshelt var født den 4. juli 1807 og døde den 2.juni 1882. Fór fra sin tidlige Ungdom til Søs, tog Tjeneste i Sardiniens FIaade, drog 1836 til Syd-amerika, hvor han deltog i en republikansk Opstand i Brasilien og fik sin ukuelige Romantikertrang til farlige Eventyr sat paa mange Prøver. Da i 1848 Budskabet om Frihedskampenes Udbrud naaede ham, vendte han straks tilbage til Italien og tilbød Sardinien sin Tjeneste. Her afvistes han som Republikaner og drog da til Lom­bardiet, hvor han i Spidsen for en Friskare kæmpede i Egnene omkring Comosøen. I December 1848 tog Garibaldi til Rom, hvor han valgtes til Medlem af den grundlovgivende Forsamling og var med til Oprettelsen af den romerske Republik. I Spidsen for sin Legion deltog han tappert i Roms Forsvar mod den franske Hær. Efter Byens Fald gik Garibaldi med 4000 Mand mod nord for at rejse Opstand dér, men blev slaaet af de talmæssig overlegne Østrigere. I San Marino opløste han sit Korps og maatte kort efter flygte til Genua. Herfra forvistes han af den sardinske Regering, og dybt skuf­fet rejste den begejstrede Frihedsfor­kæmper til Nordamerika, hvor han en Tid får som Kaptajn paa Stillehavet. 1854 vendte han atter hjem, købte en Del af øen Caprera og blev 1857 Nationalforeningens Næstformand. Da Krigen udbrød 1859, begyndte Garibaldis store uforglemmelige Eventyr, et af Historiens pragtfuldeste. Som Fører for et Korps af Ivrige Alpejægere gjorde Garibaldi ypperlig Tjeneste i Egnen om Comosøen og indtog Byen Como. Kort efter paatænkte han et Angreb paa Kirkestaten, men afstod derfra af Hensyn til Frankrig. 1860 valgtes han til Deputeretkammeret og protesterede med lidenskabelig Harme mod Afstaaelsen af sin Fødeby Nizza ti] Frankrig. Siden da hadede han Napoleon III, ligesom ogsaa Cavours kloge og beregnende Statskunst var hans Romnantikersind fremmed.

Det var for en stor Del Hadet til Napoleon, der gav Garibaldi Impulsen til hans næste store Bedrift: Toget til Sicilien. Cavour, som ønskede at forsone sig med ham, støttede ham i al Hemmelighed, og Natten mellem den 5. og 6. Maj 1860 sejlede Garibaldi fra Genus med sine berømte 1067 Mand. Den 11. Maj landede han paa Siciliens Kyst ved Marsala. Og saa begyndte Sejrstoget. Øen var i Oprør, 15. Maj sejrede Garibaldi ved Calatafimi, 27. Maj rykkede han under Jubel ind i Palermo, hvor han erklærede sig for Diktator. Kort efter sejrede han ved Milazzo, 20. Juli faldt Messina, og Garibaldi var Herre over hele Sicilien. Nu skulde Neapel befries: d. 20. August drog Garibaldi og hans uimodstaaelige Friskaremænd med de berømte "røde Skjorter" over Messinastrædet; hurtigt, næsten uden Modstand, rykkede han frem, og allerede den 7. September holdt han sit Indtog Byen Neapel, hvor flere af Troppeafdelingerne gik over til ham. Kort efter sejrede han ved Volturno; og da han fik Hjælp fra de norditalienske Tropper, var Værket fuldført, Neapel befriet. 21. Oktober lod Garibaldi afholde Folkeafstemning i hele Syditalien, og 5 Dage efter overgav den fejrede Helt sine eventyrlige Erobringer til Victor Emmanuel som Italiens Konge. Hans Indtog i Neapel ved Kongens Side formede sig som en mageløs Triumf. Da hans Plan om et Angreb paa Rom mødte Modstand hos Cavour og Kongen, afslog G. alle de ham tilbudte Udmærkelser og trak sig til­bage til Caprera, hvor han skrev den utrolig naive Helteroman Cantoni il voluntario og en Satire over Munkene Clelia. 1861 stødte han I Deputeretkammeret sammen med Cavour, fordi man stadig oversaa hans tidligere Officerer fra "Sydhæren". 1862 genoptog han paa egen Haand Planen om Roms Erobring; i Spidsen for en Friskare paa 4000 Mand gik han fra Calabrien mod Rom, men blev standset af de kgl. tropper og selv saaret. Som Fange førtes han til Spezzia, men løslodes mod at trække sig tilbage til Caprera. Her rugede han i tvungen Uvirksomhed over sit Had til den franske Regering. 1863 tilbød han Polakkerne, 1864 Danmark Hjælp, men afvistes; 1864 hædredes han under et Besøg i England af høj og lav.

Da Krigen udbrød 1866, kæmpede han i Spidsen for 20 frivillige Batailloner i Sydtirol, men uden Held. Et nyt, næsten desperat Forsøg paa at tage Rom 1867 strandede, den franske Hjælpehær slog ham afgørende ved Mentana, og selv blev han paany fangen. De italienske Myndigheder, til hvem han havde overgivet sig, løslod ham efter en Maaneds Forløb, men fra da af blev Garibaldi bitter i Sindet, og nærmede sig de krasseste Revolutlonsmænd. 1870 kæmpede han frivillig for Frankrig i Egnen om Dijon, men behandledes haanligt af Monarkisterne, hvorefter han trak sig tilbage til Caprera, som Kongen havde skænket ham til Eje i dens Helhed. 1874 valgtes han til Deputeretkammeret i Rom og talte for Tiberens Regulering og Kampagnens Opdyrkning. 1876 modtog han en Aarpenge af 100,000 Lire. Ved hans Død blev der almindelig Landesorg, og han blev begravet paa Caprera paa Statens Bekostning. Næsten hver eneste By af Betydning i Italien har et Monument over Garibaldi og en Gade, der bærer hans navn; hans Minde er elsket som ingen andens.

Fra Store Nordiske Konversationsleksikon 1917

 
HOME

Vil du vide mere.....  så ring 8643 9000 -eller email@cori.dk

TOP

SITEMAP